Europeos.es : Inicio > Empleo en Dinamarca > ingeniero de climatización/ingeniera de climatización > Ingeniør Med Speciale I Vvs – Dtu Campus Service

en Español in English auf Deutsch en Français ...

Oferta en Dinamarca (Københavns omegn) de ingeniero de climatización/ingeniera de climatización

Ingeniør Med Speciale I Vvs – Dtu Campus Service

Clasificación del trabajo: Profesionales científicos e intelectuales › Profesionales de las ciencias y de la ingeniería › Ingenieros (excluyendo electrotecnólogos) › Ingenieros mecánicos › ingeniero mecánico/ingeniera mecánica › ingeniero de climatización/ingeniera de climatización.

Traducción de la profesión: Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område › Arbejde inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed › Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) › Ingeniørarbejde inden for mekaniske systemer.

Descripción de la oferta de trabajo:

Har du lyst til at arbejde med drift og udvikling som VVS-ingeniør, og har du lyst til at udvide din horisont med alt det bedste fra rådgiverens og driftens verden, og desuden bidrage til at sikre en fornuftig og pålidelig drift af en meget stor og kompleks VVS-installation, så er DTU lige noget for dig. 

Du bliver en del af en velfungerende sektion med DTUs brugere i centrum.

Sektionen er kendetegnet ved at have et stærkt socialt sammenhold, et fokus på trivsel og ikke mindst på en bred og dyb faglighed. 

DTU Campus Service (CAS) er en moderne Facility Management organisation, der varetager drift, vedligehold og udvikling af DTUs bygningsmasse, arealer og faciliteter. Som serviceorganisation for resten af DTU prioriteres det at have et højt serviceniveau og en god kommunikation med DTUs brugere (undervisere, forskere, studerende, lejere og øvrige kolleger). 

Som VVS-ingeniør vil du have en central rolle og have kontakt til DTUs mange forskellige brugere, eksterne rådgiver, entreprenører, og kollegaer. Du og dine kollegaer har ansvaret for at sikre en pålidelig drift af DTUs mange VVS anlæg, som spænder fra små simple anlæg til store komplekse anlæg. 

Vi har behov for at få styrket vores sektion med en VVS-ingeniør, bl.a. fordi vi har mange byggeprojekter samt ombygninger og renoveringer, men vi har lige så stort behov for at få styrket vores drifts-team med en VVS-ingeniør til, da vi er i gang med en proces hvor vi strukturerer og digitaliserer, hvilket gør, at vi finder mange gode tiltag, samt behov for at fastlægge strategier og standarder. Vi mener, at det bedste faglige mix, er en kombination af VVS-ingeniører, VVS-teknikere og maskinmestre.

Når vi bygger eller ombygger, så har vi et koncept vi kalder ”Driftsinvolvering (dtu.dk)

”.  Det vil sige, at vi tidligt kommer ind i designprocessen og er med til lægge principperne, sikre at det hænger sammen med vores standarder og centrale forsyninger. Det fungerer rigtigt godt, og det gør, at vi modtager velfungerende bygninger, vi selv har været med til at designe og som vi har fulgt hele vejen gennem byggeri og idriftsættelse.

Arbejdsopgaverne vil også være at supportere vores dygtige VVS-teknikere, lægge planer for de forskellige anlægstyper og gennemføre udskiftning og ombygninger af tekniske anlæg, så DTU til enhver tid overholder gældende lovgivning, drifter mest energioptimeret og sikrer en høj forsyningssikkerhed.

Et af vores kritiske forsyninger er vores centralkøl, og mange decentrale køleanlæg. Det vil være en fordel at have interesse og erfaringen inden for køl.  

Du vil også få ansvaret for egne faglige projekter. De spænder fra strategier for VVS-anlæg, vurdering af anlæg mht. levetid, energi, forsyningssikkerhed, fejlfinding samt udarbejde af mindre faglige udbud og gennemførelse og styring af entreprenører.

Du vil som VVS-ingeniør blive en del af den rejse, Campus Service er på, hvor vi digitaliserer vores arbejdsgange og anlæg til et niveau, så vi kan drifte effektivt og pålideligt. Du vil blive en væsentlig del af den rejse, hvor der er stor mulighed for indflydelse. 

DTU har egne standarder og principper, og det er vigtigt at de er opdateret. Standarderne skal løbende opdateres og holdes ved lige, hvilket bliver en del af opgaven. 

Du vil blive en del af et HVAC-team på ca. 15 personer, hvoraf VVS-teamet består af VVS teknikere og maskinmestre og ingeniører, som sammen vender tekniske udfordringer, samt nye trends i VVS-faget. Dette sikrer det faglige niveau, samt at vi tager de gode beslutninger, og ikke mindst bidrager det til egen udvikling.   

Dine arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Faglig samarbejdspartner på byggeprojekterne i ”Driftsinvolvering”
  • Udarbejdelse af principper, strategier for varme, køl, vand, behandlet vand, trykluft, gas, afløb og sanitet, vakuum, sprinkling, samt laboratorier/renrum m.m. 
  • Udarbejdelse af planer for forebyggende og løbende vedligehold og servicering af VVS-anlæg. 
  • Energi-og driftsoptimering
  • Opdatering af den tekniske dokumentation og standarder for de forskellige VVS-anlæg
  • Gennemførelse af større bestillingsprojekter.
  • Køl vil være en del af dit fokusområde sammen med vores køletekniker, i alle faser. 

Vores forventninger til dig

Vi forventer at du:

  • Har en relevant uddannelse, f.eks. ingeniøruddannelse med speciale i VVS samt erfaring inden for rådgivning og grundlæggende viden inden for VVS-tekniske anlæg.   
  • Har god situationsfornemmelse og altid vægter positiv kommunikation med kunderne, kollegaer og samarbejdspartnere højt – også når der er travlt
  • Arbejder selvstændigt og løsningsorienteret.
  • Har kørekort til bil 
  • Kan anvende og bruge almindelige tegneprogrammer som AutoCAD og Revit samt byggestyrings- og vedligeholdelsesprogrammer, f.eks. Dalux. 

Det er vigtigt, at du har en struktureret og metodisk tilgang til dine opgaver, du kan lide at have styr på tingene og overholde deadlines. Tilsvarende er det vigtigt, at du foretrækker at samarbejde med andre, og at du bruger dine relationer og åbne tilgang til kolleger til at komme i mål med dine opgaver og finde de bedste løsninger. 

Du kan være nyuddannet eller du kan have erfaring med VVS-faget fra lignende stilling. 

Hvad tilbyder vi dig

En arbejdsplads i udvikling med gode kollegaer og god variation i opgaverne. Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde, mulighed for fleksibel arbejdstid samt gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling.

Med placering i sektionen CAS HVAC, med reference til sektionslederen, bliver du tæt forbundet med resten af driften i CAS. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til AC overenskomsten eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for forhandling af et tillæg efter kvalifikationer. Du ansættes i en fast stilling.

Din arbejdsplads vil være på DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 14. april 2024

. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for CAS HVAC, Niels Gjerring Hansen på tlf. 2937 9415.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Kort om DTU CAS

Med ca. 200 ansatte er Campus Service én af DTU’s 8 teknisk administrative koncernstabe. Campus Service har til formål at udvikle, drive og vedligeholde DTU’s bygningsmasse, arealer og faciliteter, samt varetage indvendig vedligehold og tilsyn med de derudover lejede DTU arealer og faciliteter. Målet for Campus Services virksomhed er, at DTU’s bygninger, omgivelser og faciliteter er attraktive for de ansatte og studerende, men også at borgere, virksomheder og lokalsamfund anser DTU og DTU’s faciliteter som et aktiv, man meget gerne benytter og samarbejder med.

Teknologi for mennesker

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

País del trabajo: Dinamarca.

Región: Københavns omegn.

Ver 362 ofertas de trabajo en "Københavns omegn" (Dinamarca).

Número de puestos: 1.

Empleador: Danmarks Tekniske Universitet.

Instrucciones para solicitar:

Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler

Forma de contacto:

  • Ciudad: Kongens Lyngby; Código postal: 2800; Calle: Anker Engelunds Vej, Número: 101
  • Sitio web: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/3301

Oferta de trabajo obtenida del portal Eures, con fecha 03 de Abril de 2024, y con identificador de la vacante:6022312.

Ver las 13 ofertas de trabajo de Profesionales científicos e intelectuales › Profesionales de las ciencias y de la ingeniería › Ingenieros (excluyendo electrotecnólogos) › Ingenieros mecánicos › ingeniero mecánico/ingeniera mecánica › ingeniero de climatización/ingeniera de climatización ofertadas.

Ofertas de trabajo similares: